Laveste pris-garanti
Gratis fragt over $50
Hunderacer kommer og går i moden – og nogle gange forsvinder de helt. Salish Wool Dog er en uddød race, der var en ægte ‘fårehund’, som blev avlet af oprindelige amerikanere for sin værdifulde pels.
Salish Coast-stammen boede i det område, der i dag er staten Washington og British Columbia. De opdrættede omhyggeligt en bestand af hunde med hvid, lang pels, som de klippede ligesom får i maj eller juni for at få uld.
Salish Wool Dog betragtes som den eneste forhistoriske nordamerikanske hunderace, der blev skabt gennem egentligt husdyravl, hvilket vil sige, at den blev selektivt og målrettet avlet for at frembringe egenskaber, der var nyttige for samfundet. Stammens andre hunde blev ikke opdrættet med vilje og udviklede egenskaber gennem tilfældigheder og naturlig selektion. Salish Wool Dogs blev holdt adskilt fra andre hunde i området, på øer og i aflukkede huler, i flokke på omkring tolv til tyve individer.
Wool Dogs blev fodret med en kost af rå og tilberedt laks. I dag bruges fiskeolie af udstillingshundemiljøet, da det er velkendt, at den forbedrer pelsens kvalitet og glans.
Salish-stammen havde ikke adgang til fåreuld og bjerggedeuld, som var farligt at indsamle, og derfor brugte de hundepels som erstatning.
For at forbedre garnets kvalitet og forlænge forsyningen af den værdifulde pels blev hundehår blandet med andre lokale materialer såsom bjerggedeuld, fjer og plantefibre.
Europæernes ankomst til Nordamerika blev begyndelsen til enden for Salish Wool Dog. Bedre adgang til får, Hudson Bay-tæpper og ødelæggelsen af den oprindelige amerikanske befolkning som følge af sygdom og konflikt førte til et brud i de traditionelle avlsmetoder. Salish Wool Dog begyndte at krydse sig med andre hundetyper og mistede de egenskaber, der gjorde den så særpræget. I midten af det 19th århundrede blev Salish Wool Dog anset for at være uddød som en selvstændig race. I 1940 døde den sidste kendte efterkommer af Wool Dogs.
Tvivlere, der hævdede, at Salish Wool Dog blot var folklore, er blevet modbevist af nyere DNA-analyser, som har bevist, at hundehår indgår i en række bevarede eksempler på Salish-vævernes værker.
I dag lever Salish Wool Dog videre i Salish Coast-stammens mundtlige historie og i ceremonielle tæpper, der er bevaret i museumsamlinger. Der findes også en pels, som blev genopdaget i en skuffe på National Museum of Natural History i Washington, D.C., fra en hund, der passende nok fik navnet ‘Mutton’, og som engang tilhørte en forsker, der studerede stammerne i det nordvestlige Stillehavsområde.
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at dele dine tanker.
Skriv en kommentar