Hjælp børn med at håndtere tabet af et kæledyr

Når mennesker beslutter sig for at få en hund eller kat ind i deres liv, byder de det nye kæledyr velkommen som et medlem af familien. I modsætning til vores familiemedlemmer lever hunde og katte dog ikke så længe. Den indvirkning, kæledyr kan have på familiedynamikken, er umiskendelig. For voksne kan et kæledyr være en uvurderlig følgesvend, som altid er der med en våd tunge og logrende hale sidst på dagen.

  

For børn er en hund eller kat en legekammerat og partner in crime. Når tiden kommer, hvor et kæledyr dør, vil mennesker sørge på forskellige måder. Voksne har måske tidligere oplevet døden, men mange børn får måske deres første erfaring med døden, når familiens kæledyr dør. Så hvordan kan voksne hjælpe børn med at håndtere tabet af et kæledyr?

  

Forbered dem mentalt

Mange ældre kæledyr forlader til sidst deres familier gennem aflivning. Det omtales ofte som at "lade et dyr sove ind", og dette begreb kan være meget svært for børn at forstå. Som voksen er det let at have forståelse for behovene hos et aldrende dyr, hvis hverdag er så svær, at aflivning er den bedste løsning.

  

For børn er det dog anderledes at håndtere tanken om aflivning. Forældre bør forberede deres børn på, hvad der vil ske ved aflivningen. Det betyder ikke, at de skal dele alle detaljer om processen, men derimod bruge et sprog, der passer til barnets alder, til at forklare, at aflivningen er endelig.

  

Tag hensyn til deres følelser og alder, men sørg for at lade dem vide, at dette skridt er endeligt. Deres elskede kæledyr vågner ikke eller kommer tilbage senere, og hvis det ikke står klart, kan det skabe forvirring hos børn.

  

Vær opmærksom på tegn på sorg

Når børn er blevet forberedt på tabet af deres kæledyr og har set deres kæledyr for sidste gang, er det vigtigt at være opmærksom på mulige tegn på sorg. Bare fordi processen er blevet forklaret for dem, betyder det ikke, at de nemt vil kunne bearbejde tabet og håndtere sorgen. På kort sigt er tristhed, udadreagerende adfærd eller generel nedtrykthed forventeligt.

  

Det, forældre især skal være opmærksomme på, er langvarige tegn på sorg. Langvarig sorg vil variere afhængigt af barnets alder og graden af tilknytning til kæledyret, men nogle af de tegn, man bør holde øje med, er:

·         Ikke længere interesseret i sædvanlige aktiviteter

·         Trækker sig fra venner og familie

·         Tilbagegang – særligt i forbindelse med renlighedstræning og sengevædning

·         Mareridt 

·         Frygt for at sove 

·         Særligt fokus på døden 

  

Forældre, der bemærker disse tegn hos deres børn, bør hurtigt handle for at hjælpe dem med at håndtere sorgen på en sundere måde. Skolepsykologer, præster eller rådgivere er alle fremragende kilder til hjælp, når børn skal udvikle bedre måder at håndtere sorgen på.

  

Tiden læger alle sår

Den største fejl, voksne kan begå, er at bagatellisere den tilknytning, et barn havde til et kæledyr. Hjælp dem med at mindes deres mistede kæledyr med glæde, og understreg værdien af det bånd mellem menneske og dyr, som de delte, mens kæledyret var en del af familien. Vær også forsigtig med at anskaffe et nyt kæledyr for hurtigt.

  

At byde et nyt kæledyr velkommen i familien kan få barnet til at føle, at det tidligere kæledyr bliver erstattet. Det kan føre til manglende interesse for eller endda dårlig behandling af det nye kæledyr. Skynd jer ikke med at træffe en beslutning om et nyt kæledyr, før børnene først har haft tid til at hele. Når tiden er inde, bør voksne inddrage børnene i beslutningen med den klare forståelse, at det nye kæledyr ikke er en erstatning.

Billedkredit for forsidebillede