Hellige katte: Kattens historie, del 2

Som du lærte i går, er kattens historie et mangefacetteret og kompliceret emne. Ifølge videnskaben begyndte de tidligste tegn på domesticering af katte i det antikke Grækenland med fremkomsten af landbrugssamfund. Senere i kattens historie begyndte de gamle egyptere at tilbede dem som guder, og for første gang i kattens historie fik katte en smag af den kongelige behandling.

Historien om tilbedelsen af katten begyndte som en totemisk praksis (tilbedelse af et dyr som et spirituelt symbol), men blev senere yderligere organiseret, da katten fik en legitim plads i det egyptiske panteon. Der var tre bemærkelsesværdige kattegudinder: Mafdet, Bast og Sehkmet. Mafdet var retfærdighedens gudinde. Bast begyndte som en løvegudinde, men blev med tiden mere katteagtig, efterhånden som hendes rolle blev marginaliseret. Hun var den beskyttende skytsguddom for Nedre Egypten samt tjenerinde og beskytter for solguden Ra. Sehkmet begyndte også som en løvinde, men endte med at blive mere katteagtig med tiden. Hun erstattede Bast som beskytter af Ra og faraoerne.

Omkring år390 f.Kr. blev den vigtigste kult i det antikke Egypten, der tilbad katte, opløst, og kattene begyndte at miste deres betydning, selv om deres indflydelse aldrig helt forsvandt. På grund af deres fantastiske jagtevner har katte altid været værdsatte beboere i de kulturer og tidsperioder, de har levet i. Kattens historie er fuld af ejere, der er taknemmelige for at slippe for skadedyr. Kattens historie er dog ikke begrænset til ét enkelt sted. De er værdsatte følgesvende over hele kloden. Under Song-dynastiet i Kina for omkring tusind år siden blev katte betragtet som adelens foretrukne kæledyr. Man gik så langt som til at annoncere og sælge fisk udelukkende til fodring af katte på de gamle kinesiske markeder. I store dele af Europa og USA fik katte et mere berygtet ry. De blev forbundet med hekse som familiars og djævelens tjenere.

Denne overtro lever videre i kulturen selv i dag, da folk stadig antager, at en sort kat, der krydser deres vej, er et dårligt varsel. Myterne omfatter endda fortællinger om katte, der sadistisk kvæler spædbørn ved at stjæle al luften fra deres næser. Det vilde ved den historie er, at den faktisk kan være forankret i virkeligheden. Katte er kendt for at lægge sig oven på spædbørn for at få varme, og i nogle tilfælde har de kvalt barnet. I Storbritannien anses det dog for at bringe held, når en sort kat kommer ind i et hjem eller går om bord på et skib. Det lader til, at mennesker ofte er lige så ambivalente over for katte, som de er over for os.

Det er tydeligt, at kattens historie er et rigt og varieret studieemne. I løbet af disse to blogindlæg har vi kun lige kradset i overfladen af de utallige historier og den folklore, der omgiver vores yndlingskatte. Én ting er sikker: Uanset om det er dårlig omtale eller særbehandling, slutter vores komplicerede forhold til disse katte ikke lige foreløbig.