Sikkerhedsvejledning til kæledyret indendørs

Kæledyr sammenlignes ofte med børn med kærlige navne som "mine babyer" eller "mine pelsbørn." Der er uden tvivl intet som en lodden følgesvend (eller endda en skællet eller fjerklædt én!) til at varme hjerter og gøre et hus til et rigtigt hjem. Når det er sagt, kræver kæledyr ligesom børn meget opsyn og opmærksomhed. Enhver katteejer ved, at drikkevarer ikke bør efterlades uden opsyn, og at ledninger ikke bør ligge ubeskyttede, for at en nysgerrig pote, snude eller tand ikke skal komme steder, den ikke burde. På samme måde opdager hvalpeforældre hurtigt, at ingen mad er sikker, ikke engang den fars på køkkenbordet -- og især ikke den fars på køkkenbordet.
 
   Men der er andre farer, som enhver kæledyrsejer skal holde øje med, og som er langt mere truende end skader på værdifulde snacks eller elektronik. Dyr er af natur nysgerrige og vedholdende, hvilket gør dem til oplagte kandidater til et dusin eller flere farlige situationer: åbne tørretumblere, chokolade uden opsyn, skarpe svineben og døre, der står på klem, er blot nogle af de bekymringer, kæledyrsejere står over for.
 
    Hvis dit dyr udelukkende er en "indendørs"-hund eller -kat og ikke må gå udenfor uden snor eller sele, har du allerede undgået flere potentielt dødelige risici såsom trafik, vilde dyr og desværre uvenlige naboer. Du undgår også, at dit kæledyr farer vild eller kommer til skade på hegn, glasskår eller andre menneskeskabte farer. Mange af risikoerne for, at din lille skat finder giftige snacks udenfor og sluger dem, eller pådrager sig sygdomme ved kontakt med andre omstrejfende dyr, er væk.
 
    Men det er på ingen måde sikkert at antage, at det er nok at pakke dit kæledyr hyggeligt ind i bobleplast derhjemme for at forhindre det stædige dyr i at lave ballade. Der er masser af sundhedsrisici i det gennemsnitlige hjem, som skal holdes under opsyn for at holde dit pelsbarn trygt, glad og sundt.
 
    Et sådant potentielt problem er dit køkkenaffald. De fleste kæledyrsejere har mindst én gang oplevet, at deres kæledyr har plyndret skraldespanden for godbidder, og ofte er den største frustration det rod, der opstår, eller måske mavepine hos det skyldige dyr. Men vidste du, at disse hændelser giver anledning til bekymring af andre grunde end blot dårlige bordmanerer? Vi mennesker smider trods alt mange farlige ting ud. Det, der for os blot kan ligne en bunke gamle druer, kan betyde en hastetur til dyrlægen for en nysgerrig hund, og en fristende svineknogle kan blive til en skarp knoglesplint, der sætter sig fast i halsen eller maven på et intetanende dyr.
 
     Hvis du planlægger at smide dårlige madrester ud eller bortskaffe kyllingeben eller andre rester fra dine måltider, er det afgørende at være opmærksom. Hvad putter du i skraldespanden? Kan snedige kæledyr komme til det? Et låg på skraldespanden kan gøre meget for at forhindre katte i at rode rundt i resterne, men der kan være behov for mere stabilitet for at afskrække stædige dyr eller større dyr som hunde. Overvej at anskaffe en stor, solid kasse til at have skraldespanden i eller en tungere metalspand med et tætsluttende låg, der skjuler fristende lugte. Det er også klogt at opbevare skraldespanden i et skab eller endda bag en kæledyrssikker dør, f.eks. i bryggerset eller et skab.
 
     I samme kategori af spiselige farer kan bordrester, der gives direkte til dit dyr, også have skadelige virkninger. Selv hvis du ikke giver dine kæledyr menneskemad, er det vigtigt at være opmærksom på, hvem i din husstand der måske gør det. Hvis du har dyreglade gæster på besøg, små børn eller andre, der ikke kan stå for hvalpeøjne, så brug et øjeblik på at fortælle dem, hvor vigtigt det er, at dit kæledyr ikke får noget usædvanligt at spise. At forhindre, at din hund eller kat får rosiner, småkager med chokoladestykker eller en "smagsprøve" på kaffe eller øl, kan gøre meget for at beskytte dens helbred. Det er et klogt valg at slå lister op over tilsyneladende uskyldige menneskefødevarer, der kan skade dine dyr. Overvej også at dele det, du finder, med familie og venner for både dine egne dyrs og deres dyrs sikkerhed.      En anden almindelig klage fra mange ejere er ødelæggelse af elektriske ledninger, hvis ikke hele apparatet, de er tilsluttet. Denne adfærd er naturligvis irriterende og kan skade dine ejendele, men den kan også skade en legesyg killing eller hvalp. Risikoen for elektrisk stød bør altid føre til forholdsregler.
 
     En enkel, men effektiv måde at forhindre dine kæledyr i at interessere sig for de fristende, hængende, svingende og tyggevenlige ledninger i dit hjem, er at fjerne de egenskaber, der er mest spændende for "jagtglade" killinger eller hvalpe: tape dem fast. Det fjerner ikke den sjove tyggetekstur, men det forhindrer dem i at svinge foran dyrenes ansigter, når de er i brug, hvilket hos de fleste katte skaber et uimodståeligt behov for at kaste sig over dem.
 
      Du kan også overveje at købe en kabelorganisator. Der findes flere typer på markedet, hvoraf mange kun hjælper mennesker med at skelne én ledning fra en anden, så det er nemt at tilslutte og frakoble enheder. Men du kan også købe bløde omsluttende beskyttere, som forhindrer ledningerne i at filtre sammen med hinanden og, vigtigst af alt, med killingekløer eller hvalpetænder. Denne løsning fjerner fristelsen ved teksturen og gør dem samtidig tungere og mindre sjove at slå til eller trække i.
 
       Hvis du bor alene, er den næste risiko minimal, men den kan stadig opstå fra tid til anden, når du har gæster. Kæledyrsejere, der deler hjem med andre mennesker, står over for en risiko, der altid er til stede, men sjældent omtales: at andre håndterer dyret. Hvis du har dyr, der er små nok til at løfte, er det afgørende, at alle, der kan finde på at gøre det, kender den korrekte måde at håndtere dit kæledyr på. Hvis nogen vil holde dit dyr, skal du sikre dig, at de først får vist, hvordan man løfter, holder og kæler det. Husstande med små børn har særlige udfordringer med at lære de små de bedste måder at røre et kæledyr på uden at skade det. Insistér på, at de kun kæler blidt, og fjern dyret fra barnets rækkevidde, hvis reglen ikke kan overholdes ordentligt.
 
       Lad ikke dit lille barn være alene med en hund eller kat, selv hvis barnet altid er sød ved den. Et velmenende barn kan ved et uheld "elske" et dyr for hårdt ved at trække i ører, klemme, mase eller stikke til det. Det kan påvirke både dyrets fysiske velbefindende og dets evne til at føle sig trygt. Ligeledes er det altid klogt ikke at lade et dyr og et lille barn være alene, så barnet ikke kommer til skade, hvad enten det skyldes et bid, en rift eller noget så simpelt som at blive væltet under leg.
 
       Endelig kan temperaturen være afgørende for alle dyrs velbefindende, måske især for dem uden pels. Hvis du bemærker, at dit dyr ryster, og du selv føler dig kold, så prøv at putte med kæledyret eller lave en rede af tæpper til det. Hvis det halser meget eller ligger helt udstrakt på køkkengulvet om sommeren, har det sandsynligvis for varmt og vil måske sætte pris på et køligt, fugtigt håndklæde at ligge på, en skål frisk vand eller en elektrisk ventilator, der blæser blidt på det. Lad ikke dit kæledyr være alene hjemme i ekstremt vejr af nogen art. I bedste fald kan det blive bange for stormvejr, og i værste fald kan det blive overophedet eller afkølet, hvilket kan føre til sygdom.
 
      Selvom det er rigtigt, at udendørs- eller ude/indedyr (dem, der tilbringer tid både udendørs og i hjemmet) udsættes for flere risici end deres rent indendørs artsfæller, er det vigtigt at huske, at fire vægge omkring dit kæledyr ikke er en garanti for, at det ikke finder fare. Hold øje med dine små, og husk, at en god tommelfingerregel er: Hvis du ikke ville lade din baby leve i de omgivelser, dit hjem skaber, er det tid til at gøre hjemmet børnesikkert. Lås rengøringsmidlerne inde, fjern al adgang til menneskemad uden opsyn (selv for kreative skraldespandsindbrudstyve), og giv ikke mulighed for at lege med legetøj, der ikke er beregnet til dem.
 
      At være forælder, hvad enten det er for et menneskebarn eller en pelset ven, er et fuldtidsjob fyldt med både bekymringer og glæde. Alle kæledyrsforældre bør gøre deres del for at sikre den længst mulige og lykkeligste tid sammen, som et pelsbarn og dets forælder kan få