Bør jeg få min kæledyr mikrochippet?

American Humane Association anslår, at mere end 10 millioner katte og hunde bliver væk eller stjålet i USA hvert år. Halsbånd og navneskilte kan hjælpe med at genforene bortløbne kæledyr med deres familier, men selv dyr med skilte kan smutte ud af deres halsbånd eller have skilte, der er for slidte til at kunne læses. Derfor vælger stadig flere ejere at få deres kæledyr mikrochippet for at hjælpe med at finde dem, hvis de bliver væk.
 
En mikrochip er en lille glascylinder, der indsprøjtes lige under kæledyrets hud, ofte mellem skulderbladene. Proceduren tager kun få sekunder og udstyrer din firbenede ven med en chip på størrelse med et riskorn. Hver chip indeholder en radiosender og en lille elektronisk enhed, som rummer dyrets unikke ID-nummer. Når et bortløbet kæledyr bliver bragt til et internat, afslører en scanning denne chip, så medarbejderne kan identificere dyret og bruge en database til at kontakte dets ejere.  Til en gennemsnitlig pris på blot $45 hos din lokale dyrlæge er en mikrochip en investering, der holder hele kæledyrets levetid og øger chancerne betydeligt for at blive genforenet med et bortløbet kæledyr. En undersøgelse af 53 dyreinternater foretaget af American Veterinary Medical Association viste, at kun 22 procent af de hunde, der kom ind på internaterne, blev genforenet med deres ejere— et tal, der steg til 52 procent for mikrochippede hunde. Færre end 2 procent af de katte, der kom ind på internaterne, blev genforenet med deres ejere, men tallet steg til mere end 38 procent for mikrochippede katte. Selvom mikrochipping redder mange dyrs liv hvert år, er der nogle få risici forbundet med chipperne. I meget sjældne tilfælde har dyrlæger indsat chippen det forkerte sted, eller chippen har flyttet sig efter implantationen. Selvom dette som regel er harmløst, har enkelte tilfælde medført infektioner eller bylder. Der har også været sjældne tilfælde, hvor der er udviklet tumorer nær mikrochips, selvom det er uklart, om de skyldtes chipperne eller ej. I betragtning af de millioner af dyr, der har fået indsat mikrochips uden problemer, er risikoen ekstremt lav. Ejere bør dog afveje disse risici mod, hvad der kan ske—herunder ikke at kunne finde deres kæledyr og mulig aflivning på internater—når de beslutter, om deres kæledyr skal mikrochippes eller ej.
 
Selvom en mikrochip holder hele kæledyrets levetid, er en chip kun så god som dens registrering. Når Fido eller Kitty har fået en mikrochip, er det vigtigt at indsende registreringen og holde dine kontaktoplysninger opdaterede. Det omfatter at opdatere din adresse og dit telefonnummer, hver gang de ændres, så redningspersonalet kan få fat i dig. Tal med din dyrlæge om mikrochipping for at finde ud af, hvilke chips der oftest anvendes i dit område. Forskellige virksomheder sælger forskellige chips, så ved at finde ud af, hvilke chips de lokale internater kan scanne—og hvilke der kan aflæses mest universelt—kan du øge chancerne for at blive genforenet med et bortløbet kæledyr. Sørg også for at beholde traditionelle identifikationsskilte på kæledyr med mikrochips, hvis en scanner ikke registrerer chippen, eller hvis dit kæledyr bliver fundet af en person uden adgang til en mikrochipscanner.