Hvorfor din kats appetit er øget

Katte ligner os på mange måder – de nyder at strække sig, tage en lur i solen og have lidt fred og ro. De kan også opleve øget appetit. Koldt vejr, øget aktivitet, vækstperioder, drægtighed og diegivning er alle mulige og normale årsager til øget appetit.

Polyfagi er betegnelsen for et øget fødeindtag. Din dyrlæge bør undersøge enhver ændring i appetitten, der medfører en ændring i din kats vægt, da det kan være relateret til en medicinsk tilstand. Du bør altid kontakte din dyrlæge, hvis din kat mister appetitten, uanset om det ledsages af vægtændringer eller ej.

Ældre katte oplever ofte polyfagi, og det er en normal del af aldringsprocessen.

Din kat kan tigge konstant om mad på grund af indlært adfærd eller overfodring.

Foder af dårlig kvalitet betyder, at din kat skal spise større mængder for at opfylde sine ernæringsmæssige behov. Giv altid din kat kvalitetsfoder med den rette næringsværdi. Din dyrlæge kan foreslå egnede mærker.

Nogle lægemidler, såsom dem der indeholder steroider, kan føre til øget appetit. Din dyrlæge og oplysningerne på lægemidlets emballage vil angive, om dette er forventeligt. Hvis det ikke er en forventet bivirkning, bør du kontakte din dyrlæge.

Medicinske tilstande
Nogle sygdomme eller tilstande er forbundet med øget appetit og kan medføre vægtøgning eller vægttab.

Tarmparasitter eller orm
Hyperadrenokorticisme eller Cushings sygdom – ses oftere hos midaldrende eller ældre katte og skyldes overdreven produktion af kortisol i binyrerne. Er ofte forbundet med øget tørst og vandladning.
Hyperthyreose – forekommer typisk hos ældre katte og skyldes en tumor i skjoldbruskkirtlen. Andre symptomer omfatter vægttab, opkast, øget hjertefrekvens og øget aktivitet.
Akromegali – overproduktion af væksthormon fra hypofysen, som typisk skyldes en tumor.
Diabetes mellitus – skyldes utilstrækkelig produktion af insulin i kroppen eller at cellerne ikke reagerer på insulin. Ledsages typisk også af overdreven tørst og vandladning.
Diabetisk ketoacidose – opstår, når kroppen ikke kan udnytte glukose og i stedet begynder at nedbryde fedt for at få energi.
Insulinproducerende tumorer (insulinomer, levertumorer) – disse medfører et fald i blodsukkerniveauet.
Tilstande forbundet med malabsorption eller nedsat fordøjelse, såsom inflammatoriske tarmsygdomme, tarmkræft og eksokrin bugspytkirtelinsufficiens, hvor der ikke er tilstrækkeligt med bugspytkirtelenzymer til en fuldstændig fordøjelse.